SERITRONIC | HVEM VI ER

Seritronic er en topmoderne produktionsvirksomhed, der blev etableret i år 2000 af Birgitte Helenius, Hans Henrik Pedersen og Hans Spliid Hansen. Fundamentet i Seritronic er serigrafi kombineret med elektronik – og det er med udgangspunkt i dette, at vores produkter bliver til. Vi producerer 100% kundetilpassede løsninger, som vi igennem et tæt samarbejde med kunden udvikler og fremstiller.

Vi prioriterer højt at kunne tilbyde vores kunder den optimale pris og kvalitet. Vi udfører derfor løbende kvalitetssikring af produkterne, og har ud over egen produktion også udvalgte asiatiske samarbejdspartnere for at kunne tilbyde lav og høj produktvolumen. At vi har valgt at samarbejde med udvalgte fabrikanter i Kina og Taiwan skaber en række muligheder for vores kunder. Til at sikre kvaliteten af produkterne er alle vores samarbejdspartnere er ISO 9001:2015, ISO 14001:2015 og ISO 13485:2016 certificeret. Yderligere udfører vi hos Seritronic elektriske og visuelle inspektioner. Det kan endvidere fremhæves, at vores kunder er garanteret levering i form af back-up produktion og sikkerhedslager i Danmark.

Seritronic bliver kontinuerligt udviklet og optimeret, det betyder, at vi i dag er blandt nordens førende leverandører og producenter af folietastaturer, betjeningspaneler og displayløsninger. Foruden dette råder vi over branchens mest kompetente medarbejdere, som alle står klar til at levere den bedste løsning for dig.

FAKTA OM SERITRONIC

Grundlagt i 2000

Fundamentet er serigrafi kombineret med elektronik, men en stor del af virksomheden beskæftiger sig også med mekatronik  

Hovedkvarter og produktion i Danmark
Salgskontor i Sverige

Samarbejde med udvalgte producenter i Kina og Taiwan

Seritronic har i dag ca. 60 medarbejdere 

Læs mere: Fremstillingsprocessen

VORES HISTORIE

 

I 2000 stod tre kammerater og tidligere kolleger i gummistøvler på en nordjysk mark i Støvring. Alle var de klar til at tage det første spadestik til bygningen, der skulle danne de kommende rammer for deres nye virksomhed. Fundamentet var fastlagt. De ville producere betjeningspaneler ved at kombinere serigrafi med elektronik, og heraf opstod navnet Seritronic. De tre ejere vidste med deres erfaring fra branchen, at de blev nødt til at satse højt for at kunne konkurrence med eksisterende konkurrenter på markedet. Ambitionen blev derfor som følge at skabe en sund forretning i en sådan størrelse, at de kunne tilbyde kunderne stor fleksibilitet. 

I dag har Seritronic stadig sin produktion og hovedsæde i den nordjyske by Støvring, Danmark. I disse omgivelser er siden hen blevet fremstillet tusindvis - hvis ikke millioner - af folietastaturer, betjeningspaneler og andre mekatroniske løsninger. Foruden produktionsbygningen i Danmark indebærer Seritronic også et slagskontor i Sverige, samt flere udvalgte samarbejdspartnere i Asien, hvis formål er at støtte Seritronics produktion med større kapacitet, ressourcer og viden. Meget er derfor sket siden den dag på den nordjyske mark i år 2000. Medarbejderstaben er 10-doblet, asiatiske samarbejdspartnere er tilkommet, produktionsbygningen udvidet, investeringer foretaget og resultatet af dette er, at vi i dag kan kalde os en topmoderne virksomhed, som stadig vækster. I Seritronic mener vi, at vi har opnået denne positive udvikling ved at fastholde vores fundament, være fleksible, samt ikke kun have fokus på tilfredse kunder, men også glade medarbejdere og et godt arbejdsmiljø.   

Cookies hjælper os med at levere vores services. Ved at bruge vores services, godkender du vores brug af cookies. Læs mere