Vi søger grafisk tekniker med erfaring i serigrafi

Hos Seritronic producerer vi kundespecifikke løsninger indenfor betjeningspaneler, folietastaturer, akryl, plastskilte og mekatroniske løsninger i tæt samarbejde med kunder i såvel Danmark som internationalt. Seritronics fundamentet har siden vores start i år 2000 været at kombinere serigrafi med elektronik. Den serigrafiske del af virksomhed spiller derfor en stor rolle i virksomheden – og det er til denne centrale del, at vi nu står og mangler en dygtig grafisk tekniker.

Jobbet:

Vi søger en dygtig grafisk tekniker, der har erfaring i serigrafisk trykketeknik. Jobbet vil bestå i at betjene ½, ¾ og fuldautomatiske trykkemaskiner. Din hverdag kommer til at foregå i trykkeriet på daghold. Her er vi et team på 14 personer, der sætter en ære i arbejdet, men også hinanden. Det er derfor vigtigt, at du både kan arbejde selvstændig og være en teamplayer.

Såfremt at du kunne se dig selv i stillingen, så send din ansøgning med tilknyttet CV til vores trykkerileder Allan Kragh Møller via mail på akm@seritronic.dk. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, derfor opfordrer vi dig til at sende din ansøgning ASAP. Vi vil i den kommende tid afholde løbende samtaler.

Du kan få yderligere kendskab til Seritronic her. Har du behov for yderligere info om stillingen, er du velkommen til at kontakte Allan Kragh Møller på akm@seritronic.dk. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Cookies hjælper os med at levere vores services. Ved at bruge vores services, godkender du vores brug af cookies. Læs mere